|
Kanske vil der gå både Vinter og Vår,
og neste Sommer med, og det hele År; -
men engang vil du komme, det véd jeg visst;
og jeg skal nok vente, for det lovte jeg sidst.
Gud styrke dig, hvor du i Verden går!
Gud glæde dig, hvis du for hans Fodskammel står!
Her skal jeg salg til du kommer igen;
og venter du histoppe, vi træffes der, min fre!
|
Vinteren kan flykte, den elskede våren
kan strømme bort.
Høstløv og sommerfrukt,
alt kan passere.
Men du vil komme tilbake til meg, min søte forlovede,
å aldri forlate meg.
Jeg ga deg hjertet mitt, det venter resignert,
det kan ikke endre seg.
Måtte Gud fremdeles deignere i sin store godhet,
beskytte deg,
i det fjerne landet som holder deg i eksil,
langt hjemmefra.
Jeg venter på deg her, kjære og søte forlovede,
til min siste dag.
Jeg har holdt hjertet mitt for deg, full av troskap,
det kan ikke endre seg.
|
Både vinter og vår kan gå,
og så neste sommer, og til og med et helt år;
Men en fin dag vil du komme, det vet jeg;
Og selvfølgelig vil jeg vente, for det var mitt siste løfte.
Gud beskytter deg, uansett hvor du går i verden!
Gud velsigne deg hvis du står foran tronen hans!
Her under vil jeg fremdeles vente på at du kommer tilbake;
Og hvis det er der du venter, er det her vi vil møtes, min venn!
|